Position
Key Account Manager
- Company
- C.B. Svendsen
- Location
- Værløse
C.B. Svendsen
C.B. Svendsen A/S er en familieejet dansk EMS-/elektronikudviklings- og produktionsvirksomhed med base i Værløse og rødder tilbage til 1969. Virksomheden udvikler og producerer kundespecifikke elektroniske løsninger og fungerer som full-service partner inden for udvikling, sourcing, produktion, test, levering og life cycle management.
Virksomheden beskæftiger ca. 60 medarbejdere og samarbejder med strategiske produktionspartnere i Polen, Litauen og Tjekkiet. Kulturen er præget af høj faglighed, stærke relationer, stor loyalitet og en meget løsningsorienteret tilgang til kunder og samarbejde.
Siden generationsskiftet i 2016 har virksomheden gennemgået en markant vækst- og professionaliseringsrejse. Omsætningen er vokset betydeligt, og virksomheden står nu midt i næste fase med fokus på struktur, skalerbarhed og en yderligere professionalisering af den kommercielle organisation.
Læs mere her
Virksomheden beskæftiger ca. 60 medarbejdere og samarbejder med strategiske produktionspartnere i Polen, Litauen og Tjekkiet. Kulturen er præget af høj faglighed, stærke relationer, stor loyalitet og en meget løsningsorienteret tilgang til kunder og samarbejde.
Siden generationsskiftet i 2016 har virksomheden gennemgået en markant vækst- og professionaliseringsrejse. Omsætningen er vokset betydeligt, og virksomheden står nu midt i næste fase med fokus på struktur, skalerbarhed og en yderligere professionalisering af den kommercielle organisation.
Læs mere her
Key Account Manager til C.B. Svendsen – udvikl de strategiske kunder og byg fremtidens KAM-funktion
Vil du tage det strategiske og kommercielle ansvar for nogle af C.B. Svendsens vigtigste kunder? Motiveres du af at udvikle eksisterende kunder, identificere nye forretningsmuligheder og opbygge stærke relationer på flere niveauer? Og har du lyst til samtidig at være med til at forme og professionalisere en ny KAM-funktion?
Som Key Account Manager får du ansvaret for den strategiske og kommercielle udvikling af en portefølje af virksomhedens vigtigste kunder. Dit fokus bliver at udvikle kunderne, styrke C.B. Svendsens position og skabe langsigtet, profitabel vækst.Rollen er nyoprettet, og du får samtidig en central opgave i at opbygge og implementere en mere struktureret og professionel KAM-model.
Du refererer til CCO og Partner Martin Svendsen og kommer til at arbejde tæt sammen med både den øvrige kommercielle organisation og kolleger på tværs af virksomheden.
Dine primære ansvarsområder omfatter:
- Strategisk kundeudvikling: Udvikle og drive account plans for de strategiske kunder med fokus på potentiale, vækst, profitabilitet, risici og konkrete udviklingsinitiativer.
- Relationer og stakeholder management: Opbygge stærke relationer på flere niveauer hos kunderne – fra management og procurement til R&D, supply chain, quality og operations.
- Vækst og forretningsudvikling: Identificere og drive nye muligheder hos eksisterende kunder, herunder nye produkter, NPI, redesign, engineering services, supply chain services og øget wallet share.
- Kommercielt ansvar: Arbejde aktivt med omsætning, margin, pris, tilbud, kontrakter, forecast, pipeline og kundernes samlede profitabilitet.
- Opbygning af KAM-funktionen: Være med til at implementere en professionel og struktureret KAM-model med bl.a. account planning, QBR'er, stakeholder management, pipeline, forecast og KPI-opfølgning.
- Tværgående samarbejde: Repræsentere kunderne internt og sikre et stærkt samarbejde mellem KAM, Program Management, Supply Chain, Produktion, PTA og Kvalitet.
Du har dokumenteret erfaring med professionelt Key Account Management og kan vise konkrete resultater fra udvikling af større eksisterende B2B-kunder. Du har arbejdet struktureret med eksempelvis account planning, stakeholder management, pipeline, forecast og strategisk kundeudvikling og har solid kommerciel erfaring med tilbud, prisstrategi, forhandling og kommercielle aftaler.
Erfaring fra teknisk B2B, industri, produktion, EMS/E-CDMO eller beslægtede miljøer er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har en bred kommerciel værktøjskasse og kan dokumentere, at du har skabt vækst og udviklet større kunder.
Som person er du relationsstærk og tillidsskabende og motiveres mere af at udvikle og udvide eksisterende kunder end af klassisk hunter-salg. Du kombinerer stærk forretningsforståelse med et naturligt kommercielt drive og evner at se muligheder hos kunden, som kan omsættes til konkret forretning.
Du arbejder proaktivt, selvstændigt og struktureret og trives med stor frihed under ansvar. Samtidig har du den robusthed og vedholdenhed, der skal til for at skabe fremdrift i en organisation med højt tempo, korte beslutningsveje og store ambitioner.
Du skriver og taler flydende dansk og engelsk og kan begå dig professionelt hos både danske og internationale kunder. Din daglige base bliver på kontoret i Værløse.
Du tilbydes en nyoprettet og strategisk vigtig position i en veldrevet og økonomisk stærk vækstvirksomhed, hvor du får stor frihed og en reel mulighed for at præge både udviklingen af virksomhedens vigtigste kunder og opbygningen af den fremtidige KAM-funktion.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Lasse Witte Kamstrup på 6165 9987.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.