Position

Group Financial Controller

Company
STOK Group
Location
Langeskov
Apply now

STOK Group

STOK Group er en international emballagekoncern med hovedkontor i Langeskov på Fyn. Virksomheden blev grundlagt i 1978 og har gennem organisk vækst og strategiske opkøb opbygget en stærk position på det nordeuropæiske marked. Med kapitalfonden A&M Capital Europe som majoritetsaktionær fortsætter koncernen sin ambitiøse vækstrejse med fokus på opkøb, international ekspansion og professionalisering.

Læs mere på www.stok-emballage.dk

Group Financial Controller

Tag næste skridt i din karriere og få ansvar for koncernrapportering i en international vækstvirksomhed

Har du en solid regnskabsfaglig baggrund fra revision eller en økonomifunktion, og ønsker du at udvikle dine kompetencer inden for koncernrapportering, konsolidering og controlling? Vil du være en del af en international koncern i vækst, hvor du får selvstændigt ansvar, tæt faglig sparring og mulighed for at præge dine opgaver? Så er her en spændende mulighed for at udvikle dig i en central Group Finance-funktion.

Få en central rolle i koncernrapportering og controlling
STOK Group har gennem strategiske opkøb udvidet sin forretning betydeligt. Det stiller større krav til finansiel rapportering, konsolidering og kvalitetssikring på tværs af koncernens selskaber. Som Group Financial Controller får du en vigtig rolle i den løbende finansielle rapportering og bliver medansvarlig for at sikre korrekte og rettidige regnskabsdata. Du får samtidig mulighed for at bidrage til udviklingen af mere effektive processer og rapporteringsværktøjer.

Dine primære opgaver bliver at:
  • Indsamle, validere og konsolidere finansielle data fra koncernens selskaber og sikre høj kvalitet og ensartethed i rapporteringen.
  • Udarbejde månedlig koncernrapportering til ledelse, bestyrelse, kapitalfond og långivere.
  • Deltage i udarbejdelsen af årsregnskaber og samarbejdet med eksterne revisorer samt understøtte budget- og forecastprocesser.
  • Varetage finansiel controlling af datterselskaber, herunder månedsluk for holdingselskaber og kvalitetssikring af regnskabsdata.
  • Bidrage til standardisering og effektivisering af rapporteringsprocesser, controllingmodeller og systemunderstøttelse.

Du refererer til Head of Financial Controlling, og bliver en del af et fagligt stærkt team med tæt samarbejde på tværs af koncernens selskaber. Stillingen er placeret på hovedkontoret i Langeskov.

Stærk regnskabsforståelse og ambitioner om faglig udvikling
Du har en relevant økonomisk uddannelse, eksempelvis cand.merc.aud., HD(R) eller tilsvarende, og gerne erfaring fra revisionsbranchen eller en tilsvarende økonomifunktion. Du har en solid forståelse for regnskabsprincipper og erfaring med regnskabsaflæggelse og finansiel rapportering. Erfaring med konsolidering, controlling og budgettering vil være en fordel.

Du arbejder sikkert i Excel og har erfaring med ERP-systemer, gerne Microsoft Dynamics 365 (D365). Kendskab til BI-værktøjer er en fordel, og du behersker dansk og engelsk på professionelt niveau.

Som person er du analytisk, struktureret og detaljeorienteret. Du sætter en ære i at levere høj kvalitet og overholde deadlines, samtidig med at du bevarer overblikket. Du arbejder selvstændigt, tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs. Du er nysgerrig, opsøger ny viden og har lyst til at udvikle dine kompetencer. Samtidig trives du med samarbejde, deler din viden og bidrager med idéer til forbedringer af processer og arbejdsgange.

Bliv en del af en uformel kultur med stærk holdånd
Hos STOK Group bliver du en del af en organisation præget af engagement, hjælpsomhed og gensidig respekt. Kulturen er uformel med korte beslutningsveje, plads til humor og en åben dialog, hvor medarbejderne møder hinanden i øjenhøjde.

Du får stor faglig frihed og mulighed for at præge udviklingen i tæt samarbejde med engagerede kolleger og en nærværende ledelse. Her værdsættes initiativ, ansvarlighed og viljen til at løfte i flok. Samtidig er der respekt for balancen mellem arbejdsliv og privatliv.





Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Vibeke Kjær Kristensen på tlf. 2639 6299. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.


Apply for this job

Log in

Do not have an account? Create one here