Position

Interim Divisionsdirektør

Company
Anonym virksomhed
Location
Jylland
Apply now

Anonym virksomhed

Virksomheden er en veletableret og markedsledende aktør inden for tekniske løsninger til agri-, transport- og industrisektoren. Den danske forretning beskæftiger ca. 100 medarbejdere og omfatter salg, tekniske projektleverancer, service og vedligeholdelse. 

Virksomheden har en stærk markedsposition, langvarige kunderelationer og et solidt forretningsmæssigt fundament med fokus på fortsat udvikling og optimering.

Virksomheden har hovedkontor i Jylland.

Interim Divisionsdirektør

Stærk analytisk og datadreven leder med fokus på drift, effektivitet og indtjening

Hansen Toft Interim søger en erfaren divisionsdirektør til en markedsledende virksomhed inden for tekniske løsninger til agri-, transport- og industrisektoren.
Du får det samlede forretningsansvar for en dansk organisation med ca. 100 medarbejdere inden for salg, tekniske projektleverancer og service. Med reference til direktionen skal du sikre den daglige drift og gennemføre forbedringer, der styrker effektiviteten og indtjeningen.

Opstart er i uge 49 med en forventet varighed på seks måneder.

Opgaven
Du leder gennem en etableret mellemlederorganisation og får ansvar for at:

  • Tage det samlede P&L-ansvar og forbedre lønsomheden.
  • Optimere processer og kapacitetsudnyttelse på tværs af salg, projekter og service.
  • Skabe gennemsigtighed i økonomi og ressourceforbrug gennem systematisk, datadrevet opfølgning.
  • Styrke mellemledergruppen, tydeliggøre ansvar og sikre tværgående samarbejde.
  • Gennemføre organisatoriske tilpasninger og reducere afhængigheden af enkeltpersoner.

Virksomheden har en stærk markedsposition og langvarige kunderelationer. Din opgave er at omsætte den eksisterende strategi til målbare resultater.

Din profil
Du er en stærk analytisk leder med solid forretningsforståelse og dokumenterede resultater fra en rolle med betydeligt P&L-ansvar. Du bruger data til at identificere forbedringsmuligheder, prioritere indsatser og følge op på effekten.

Du har erfaring med ledelse af ledere og med at gennemføre effektiviseringer og organisatoriske forandringer. Du forstår sammenhængen mellem salg, drift, kapacitet og indtjening og omsætter hurtigt analyser til handling.

Din baggrund kan fx være fra teknisk industri, maskinbygning, agri- eller transportsektoren. Som leder er du tydelig, respektfuld og handlekraftig. Du skaber hurtigt tillid og følgeskab og står fast, når der skal træffes beslutninger.



Rammer og kontakt
Arbejdsstedet er i Jylland med tilstedeværelse på virksomhedens øvrige lokationer i Danmark efter behov.

Søg hurtigst muligt – vi interviewer relevante kandidater løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Partner, Interim Gitte Lassen Stenkjær på gls@hansentoft.dk.

Apply for this job

Log in

Do not have an account? Create one here