Stilling
Udviklingschef Sjælland
- Virksomhed
- Birch Ejendomme
- Lokation
- Høje-Taastrup
Birch Ejendomme
Birch Ejendomme blev etableret i 2010 og er blandt Danmarks førende boligudviklere med speciale i rækkehuse og etagebyggeri. Virksomheden har hovedparten af værdikæden samlet internt – fra grundkøb, projektudvikling og byplanlægning til byggestyring, udlejning og Facility Management.
Projekt- og investeringsbeslutninger træffes på baggrund af markedsdata, befolkningsudvikling og analyser af den lokale efterspørgsel. Birch Ejendomme er samtidig kendt for høj gennemførelseskraft, effektive processer og evnen til at gennemføre store og komplekse transaktioner i samarbejde med førende investorer.
Virksomheden har ca. 190 medarbejdere på kontorerne i Silkeborg og Høje-Taastrup samt på byggepladser i hele Danmark.
Birch Ejendommes værdier: Ordentlighed og Samarbejde driver Fremdrift og Forretning.
Vi gør det rigtige, vi gør det sammen, vi skaber fremdrift – og vi tager ansvar for forretningen.
Læs mere her
Projekt- og investeringsbeslutninger træffes på baggrund af markedsdata, befolkningsudvikling og analyser af den lokale efterspørgsel. Birch Ejendomme er samtidig kendt for høj gennemførelseskraft, effektive processer og evnen til at gennemføre store og komplekse transaktioner i samarbejde med førende investorer.
Virksomheden har ca. 190 medarbejdere på kontorerne i Silkeborg og Høje-Taastrup samt på byggepladser i hele Danmark.
Birch Ejendommes værdier: Ordentlighed og Samarbejde driver Fremdrift og Forretning.
Vi gør det rigtige, vi gør det sammen, vi skaber fremdrift – og vi tager ansvar for forretningen.
Læs mere her
Sæt retningen for Birch Ejendommes projektudvikling på Sjælland
Vil du stå i spidsen for udviklingen af fremtidens boligområder på Sjælland – og har du både et kommercielt blik, projektfaglig tyngde og lyst til at skabe resultater gennem andre?
Birch Ejendomme søger en udviklingschef med det samlede kommercielle, ledelsesmæssige og resultatmæssige ansvar for udviklingsområdet på Sjælland. Du får et tydeligt regionalt mandat, direkte reference til CEO og mulighed for at præge projektporteføljen, organisationen og den fortsatte vækst.Regionalt ansvar for en ambitiøs projektportefølje
Som udviklingschef får du ansvaret for at styrke den sjællandske pipeline og øge konverteringen fra identificerede projektmuligheder til rentable, beslutnings- og byggeklare projekter. Du overtager en attraktiv portefølje, som skal prioriteres, modnes og udbygges i tråd med Birch Ejendommes strategi.
Du leder et specialiseret team på fire medarbejdere – to projektindkøbere og to projektudviklere. Din opgave er at sætte retning, prioritere ressourcerne og skabe fremdrift gennem tæt sparring, tydelige mål og løbende opfølgning. Teamet driver den konkrete projektudvikling, mens du bevarer det samlede overblik og sikrer kvalitet og fremdrift på tværs af porteføljen.
Dine væsentligste ansvarsområder bliver at:
- Sætte retning for den sjællandske projektportefølje og sammen med teamet identificere og udvælge attraktive projektmuligheder.
- Sikre fremdrift og kvalitet gennem hele udviklingsforløbet – fra arealscreening og betingede grundkøbsaftaler til færdigudviklede og beslutningsklare projekter.
- Forhandle og indgå betingede grundkøbsaftaler med robuste vilkår, milepæle og exitmuligheder.
- Udarbejde beslutningsklare oplæg med business cases, scenarier, følsomheder og væsentlige risici.
- Sikre grundig due diligence og løbende rapportering til CEO og bestyrelsen om porteføljens fremdrift, resultater og væsentlige risici.
- Lede, udvikle og fastholde teamet gennem klare mål, delegation, sparring og opfølgning.
Erfaren projektudvikler med kommerciel dømmekraft
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være kommerciel, økonomisk, juridisk, ejendomsfaglig eller byggeteknisk. Det afgørende er, at du gennem din erfaring har opbygget en solid forståelse for de økonomiske, juridiske, planmæssige og tekniske forhold, der danner grundlaget for vellykket ejendomsudvikling.
Vi forventer, at du har:
- Solid, praktisk erfaring med grundkøb, arealerhvervelse og udvikling af ejendomsprojekter – med den primære faglige tyngde inden for projektudvikling.
- Dokumenteret erfaring med at lede større projekter og gerne en portefølje af projekter i forskellige udviklingsfaser.
- Stærke kompetencer inden for forhandling og indgåelse af betingede grundkøbsaftaler samt evnen til at konvertere en pipeline til rentable og realiserbare projekter.
- Indgående kendskab til at drive planprocesser og lokalplanarbejde samt varetage dialogen med kommuner, myndigheder, rådgivere, lodsejere og øvrige interessenter.
- Erfaring med personaleledelse og lyst til at skabe resultater gennem udvikling af medarbejdere.
- Gode dansk- og engelskkundskaber på forhandlingsniveau.
Du motiveres af at lede en omfattende projektportefølje med projekter i forskellige udviklingsfaser. Du har den faglige tyngde til at udfordre og kvalificere projekterne, men trives i en rolle, hvor du primært sætter retning, prioriterer og skaber fremdrift gennem dit team.
Som leder er du engageret, involverende og tillidsbaseret. Du er tæt på medarbejderne gennem løbende sparring og opfølgning og giver dem samtidig ansvar og rum til at drive projekterne og udvikle sig. Du bevarer overblikket og kan træffe beslutninger, når det er nødvendigt.
En central rolle med stor indflydelse
Hos Birch Ejendomme får du et stærkt ledelsesmæssigt mandat og mulighed for at sætte retning for boligudviklingen på Sjælland. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med den fulde værdikæde samlet under ét tag, korte beslutningsveje og en åben og involverende ledelseskultur.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Ulla Lyngby Christensen på telefon 48 80 29 32.
Vi har kun behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.