Nordic Project Purchaser
- Virksomhed
- Wanzl Nordic
- Lokation
- Hadsten
Wanzl Nordic
Wanzl Nordic har aktiviteter i Danmark, Sverige, Finland, Norge og Letland og beskæftiger knap 400 medarbejdere, heraf ca. 200 i Danmark. Virksomheden er en del af den internationale Wanzl Group, der beskæftiger mere end 5.000 medarbejdere fordelt på 27 datterselskaber.
Nordic Project Purchaser
Vil du have central rolle i at løfte projektindkøb hos Wanzl Nordic til et endnu højere strategisk niveau?
Wanzl Nordic er i gang med en udvikling, hvor indkøb og sourcing skal spille en større rolle i forretningen. Som Nordic Project Purchaser bliver du en del af salgsteamet med reference til Head of Sales. Du er med allerede fra tilbudsfasen, hvor du som salgets indkøbsfaglige sparringspartner bidrager til at finde de rette leverandører og sikre konkurrencedygtige priser i kundeprojekterne.
Af nøgleopgaver kan nævnes:
- analysere projekternes indkøbsbehov og gennemføre RFI- og RFQ-processer, herunder identificere leverandører samt indhente og vurdere tilbud
- understøtte salg i tilbudsfasen med leverandørpriser og sourcing-input til projekternes kalkulation og prissætning
- forhandle projektspecifikke priser og vilkår samt identificere besparelsesmuligheder
- løbende optimere indkøbet i eksisterende kundeprojekter med fokus på priser, leverandørvalg, mængder og make-or-buy-muligheder
- koordinere sourcing-aktiviteter på tværs af Salg, Strategic Purchasing og Operations for at sikre fremdrift i indkøbsdelen af projektet
Projektindkøber med kommercielt blik
Du har solid erfaring med indkøb i en projektorienteret virksomhed og er vant til at arbejde med tilbud, leverandører og forhandlinger. Du har formentlig en relevant uddannelse inden for indkøb, supply chain, handel eller økonomi, men vigtigst er din erfaring. Branchekendskab fra møbler, butiksinventar eller projektbaserede indretningsløsninger er en fordel, men ikke et krav.
Du arbejder struktureret, tager ansvar og sikrer fremdrift i dine opgaver. Du har et godt kommercielt blik og formår at finde konkurrencedygtige løsninger i tæt dialog med både salg og leverandører. Du behersker dansk og engelsk på forhandlingsniveau og bor i rimelig kørselsafstand til Hadsten.
Skab værdi tæt på kundeprojekterne
Indkøb og sourcing er et strategisk prioriteret område i Wanzl Nordic, og som Nordic Project Purchaser får du en central rolle i den videre udvikling. Du kommer tæt på de konkrete kundeprojekter og bliver involveret allerede i tilbudsfasen. Det giver gode muligheder for at skabe synlige resultater og bidrage direkte til både konkurrencedygtige tilbud og lønsomme projekter.
Samtidig bliver du en del af en international organisation med en bred indkøbsportefølje og adgang til Wanzl Groups leverandørnetværk og fælles indkøbsinitiativer.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Iben Hansen på tlf. +45 6644 1334.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.