Stilling
Administrerende direktør
- Virksomhed
- Granzow A/S
- Lokation
- Glostrup
Granzow A/S
Granzow A/S er en veletableret dansk virksomhed med rødder tilbage til 1935 og er en del af den børsnoterede svenske industrikoncern Indutrade.
Virksomheden leverer tekniske produkter, løsninger og service inden for blandt andet trykluft, vakuum, pneumatik og automatik til en bred vifte af brancher.
Med anerkendte internationale leverandørbrands, stærke tekniske kompetencer og langvarige kunderelationer har Granzow opbygget et solidt fundament inden for produktsalg, projekter og service.
Virksomheden beskæftiger ca. 25 medarbejdere og omsætter for ca. 74 mio. kr.
Læs mere her
Virksomheden leverer tekniske produkter, løsninger og service inden for blandt andet trykluft, vakuum, pneumatik og automatik til en bred vifte af brancher.
Med anerkendte internationale leverandørbrands, stærke tekniske kompetencer og langvarige kunderelationer har Granzow opbygget et solidt fundament inden for produktsalg, projekter og service.
Virksomheden beskæftiger ca. 25 medarbejdere og omsætter for ca. 74 mio. kr.
Læs mere her
Administrerende direktør hos Granzow A/S
Vil du stå i spidsen for en veletableret virksomhed med stærke tekniske kompetencer, solide kunderelationer og et betydeligt udviklingspotentiale? Og motiveres du af at skabe lønsomme resultater, udvikle mennesker og sætte retning for en virksomhed i forandring? Så er dette en attraktiv mulighed for at gøre en mærkbar forskel.
Som administrerende direktør får du det samlede ansvar for Granzows drift, resultater og strategiske udvikling. Du overtager en virksomhed, hvor der allerede er igangsat en række initiativer til at styrke indtjeningen og udvikle forretningen. Din opgave bliver at videreføre denne transformation og skabe grundlaget for en langsigtet, lønsom udvikling.Dine væsentligste fokusområder bliver:
- Styrke indtjeningen gennem målrettet økonomisk styring, effektivisering og kommerciel udvikling.
- Udvikle en mere proaktiv salgsindsats og udnytte potentialet hos eksisterende og nye kunder.
- Skabe fælles retning og styrke samarbejdet mellem salg, projekter og service.
- Udvikle ledergruppen og organisationen med fokus på engagement, kompetencer og resultater.
- Professionalisere processer, systemer og ledelsesinformation.
Du refererer til bestyrelsesformanden og har et tæt samarbejde med bestyrelsen samt Business Segment Lead i Indutrade. Derudover får du et betydeligt selvstændigt ledelsesrum inden for koncernens decentrale ledelsesmodel.
Du kombinerer kommerciel gennemslagskraft med stærk ledelse
Du har solid ledelseserfaring fra en teknisk orienteret B2B-virksomhed inden for teknisk handel, distribution eller industrielle løsninger. Du er enten administrerende direktør i dag eller kommer fra en bred kommerciel eller forretningsansvarlig rolle med selvstændigt resultatansvar og ambitioner om at tage det næste skridt.
Du har dokumenteret erfaring med at udvikle forretninger, styrke den kommercielle indsats og skabe lønsomme resultater. Du har en stærk økonomisk forståelse og erfaring med forandringsledelse, ligesom du evner at omsætte strategiske ambitioner til konkrete initiativer og trives med at arbejde hands-on.
Som leder er du entreprenant, handlekraftig og vedholdende. Du er tydelig i dine forventninger og beslutninger, men samtidig nærværende og involverende. Du skaber tillid og følgeskab og formår at udvikle organisationen med respekt for dens stærke faglighed og kultur.
Du trives med at være tæt på kunder, medarbejdere og den daglige drift. Din uddannelsesbaggrund kan være teknisk eller kommerciel – det afgørende er dine resultater, din forretningsforståelse og din ledelsesmæssige gennemslagskraft.
Du tilbydes
En attraktiv direktørstilling med stor selvstændighed og mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på udviklingen af en virksomhed med et solidt fundament og et betydeligt forretningsmæssigt potentiale.
Du får mulighed for at skabe synlige resultater og videreudvikle en organisation med engagerede medarbejdere, høj faglighed og korte beslutningsveje. Samtidig får du en stærk og langsigtet ejer i Indutrade, hvor decentral ledelse, entreprenørskab og adgang til et bredt internationalt netværk skaber gode rammer for virksomhedens fortsatte udvikling.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Ulla Lyngby Christensen på tlf. 48 80 29 32.
Bemærk, at vi kun har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.