Position

Økonomidirektør

Company
Svane Køkkenet
Location
Odense
Apply now

Svane Køkkenet

Svane Køkkenet består af fire markante butikker i Odense, Kolding, Vejle og Lyngby og drives som én samlet forretning med både privat-/detailsalg og en betydelig B2B- og projektforretning. Forretningen kombinerer et stærkt brand med lokalt købmandskab, høj volumen og stor erfaring i køkkenbranchen. Svane-brandet og franchisekonceptet ejes af TCM Group, som producerer køkkenerne og er leverandør og samarbejdspartner.

Virksomheden står foran næste fase i sin udvikling. Ambitionen er at skabe en mere robust, skalerbar og datadrevet organisation med stærkere fælles processer, højere transparens og et endnu bedre grundlag for kontrolleret og lønsom vækst.

Det betyder blandt andet øget standardisering, tydeligere styring og bedre udnyttelse af data på tværs af butikker, erhverv og projekter. Her får økonomifunktionen en helt central rolle som styringsmotor og aktiv forretningspartner.

Læs mere på www.svane.com/

Økonomidirektør

Forretningsorienteret hands-on økonomiledelse – vær med til at professionalisere og udvikle en virksomhed under transformation.

Svane Køkkenet søger en økonomidirektør, der får det overordnede ansvar for økonomistyringen samt for ledelse og udvikling af økonomifunktionen på tværs af forretningen. Samtidig bliver du en central sparringspartner for Group CEO og den øvrige ledelse.

Opgaven er ikke alene at sikre valide tal og effektiv rapportering, men i høj grad at gøre økonomifunktionen mere fremadskuende, forretningsorienteret og værdiskabende.

Der er tale om en hands-on rolle, hvor du kommer tæt på både butikker, erhvervsforretning og projektforretning og får en vigtig rolle i at skabe transparens i, hvad der driver omsætning, indtjening og cash flow. En væsentlig del af opgaven bliver samtidig at løfte brugen af Business Intelligence, data og nye AI-værktøjer, så organisationen tidligere kan identificere afvigelser og skabe et solidt beslutningsgrundlag.

Dine primære opgaver omfatter:
  • At have det samlede ansvar for økonomistyringen på tværs af forretningen, herunder budgettering, forecasting, rapportering, likviditet og cash flow.
  • At sikre tæt opfølgning på forretningens performance, herunder omsætning, dækningsgrader, projektøkonomi, ordrebeholdning og arbejdskapital samt skabe sammenhæng mellem den kommercielle aktivitet og den økonomiske udvikling.
  • At udvikle BI, datagrundlag og analyser, der skaber transparens og giver Group CEO, ledergruppen og bestyrelsen et stærkt og fremadskuende beslutningsgrundlag.
  • At lede og udvikle økonomifunktionen og drive professionaliseringen af processer, datakvalitet og styringsmodeller med fokus på høj kvalitet og økonomisk disciplin.

Analytisk, forretningsorienteret og ambitiøs økonomiprofil med potentiale
Du har en stærk økonomifaglig værktøjskasse og erfaring med økonomistyring, forecasting, controlling og rapportering fra en kommerciel virksomhed. Du kan eksempelvis komme fra en rolle som Finance Manager, Head of Finance, Business Finance Manager eller senior Business Controller. Det afgørende er ikke din nuværende titel, men at du har fagligheden, forretningsforståelsen og ambitionen til at tage et større ansvar. Erfaring med projektøkonomi og forståelse for de økonomiske mekanismer i en projekt- eller ordrebaseret forretning eller andre volumen- og marginorienterede forretningsmodeller er en fordel.

Du er analytisk stærk, datadrevet og nysgerrig på, hvad der ligger bag tallene. Samtidig er du pragmatisk og handlingsorienteret og formår at omsætte data og kompleksitet til klare anbefalinger, som organisationen kan handle på. Du trives med at komme tæt på forretningen, udfordre konstruktivt og skabe struktur og fremdrift. Du behøver ikke være den færdigformede økonomidirektør, men du skal have lysten og potentialet til at udfylde rollen og vokse med ansvaret.

Du tilbydes
En central ledelsesrolle i en ambitiøs virksomhed, hvor økonomi og data får en nøglerolle i den videre udvikling. Du får stor indflydelse på udviklingen af både økonomifunktionen og den samlede forretning og bliver en tæt sparringspartner for Group CEO og ledergruppen.

Rollen kombinerer strategisk indflydelse med nærhed til den operationelle forretning og giver dig mulighed for at sætte dit eget aftryk på økonomistyring, BI, processer og beslutningsgrundlag. For den rette profil er det samtidig et attraktivt næste karriereskridt. Arbejdsstedet er på hovedkontoret i Odense, men kan over tid tilrettelægges som en hybridmodel. 



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant, Vibeke Kjær Kristensen, tlf. 26396299.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.


Apply for this job

Log in

Do not have an account? Create one here