Finance Manager
- Company
- JD-Contractor
- Location
- Holstebro
JD-Contractor
Virksomheden løser projekter på og under havet med installation af søkabler og rørledninger, subsea construction, survey, ROV-operationer, bjærgning og decommissioning. Kunderne findes primært indenfor offshore energi, elektrisk transmission, forsyning og maritim infrastruktur, hovedsageligt i Nordeuropa.
JD-Contractor arbejder både som specialistunderleverandør og som hovedentreprenør på udvalgte turnkey-projekter. Projekterne varierer betydeligt i størrelse og kompleksitet og stiller derfor høje krav til blandt andet projektøkonomi, risikostyring og kapacitetsudnyttelse.
Læs mere her: https://www.jdcon.dk/
Finance Manager
JD-Contractor søger en Finance Manager, der kombinerer et stærkt økonomisk fundament med lysten til at forstå forretningen bag tallene.
Sæt retningen for den økonomiske styring
Som Finance Manager bliver du en nøgleperson i den fortsatte udvikling af økonomifunktionen. Du får ansvaret for at styrke den daglige økonomistyring og samtidig opbygge et stærkere analytisk fundament, herunder videreudvikle controlling, rapportering, budgettering, forecasting, likviditetsstyring og anvendelse af data og økonomisystemer.
En vigtig del af rollen bliver at skabe større gennemsigtighed i økonomien på tværs af projekter og omsætte økonomiske data til et anvendeligt beslutningsgrundlag for ledelsen. Det kræver, at du bevæger dig tæt på forretningen og opbygger en god forståelse for de operationelle og kommercielle forhold, der påvirker økonomien i de enkelte projekter.
Du refererer til CFO og får en bred kontaktflade i organisationen. Rollen har desuden et tydeligt udviklingsperspektiv med mulighed for på sigt at få et bredere økonomisk og ledelsesmæssigt ansvar, i takt med at du opbygger et indgående kendskab til virksomheden.
Dine vigtigste opgaver vil være at:
- drive den løbende økonomistyring, regnskabsmæssige opfølgning og månedsafslutning.
- styrke controlling og økonomiske analyser med særligt fokus på projektøkonomi, marginer, risici og afvigelser.
- drive og videreudvikle budgettering, forecasting og likviditetsstyring.
- sikre et solidt rapporteringsgrundlag for ledelse og ejerkreds på tværs af økonomi og ESG.
- følge projektperformance, kapacitetsudnyttelse, kapitalbinding og cash flow på tværs af forretningen.
- videreudvikle anvendelsen af økonomisystemer, data og rapporteringsværktøjer.
- identificere muligheder for at strukturere, effektivisere og automatisere økonomiske processer og arbejdsgange.
Stærk økonomifaglighed og blik for de bagvedliggende sammenhænge
Du har en relevant økonomisk uddannelse, f.eks. HD(R), cand.merc.aud. eller tilsvarende, og erfaring med økonomistyring og regnskab. Du har arbejdet med controlling, ledelsesrapportering, budgettering og forecasting, gerne i en projektorienteret virksomhed, hvor økonomien er tæt forbundet med den operationelle drift.
Som person er du analytisk, struktureret og nysgerrig på de økonomiske sammenhænge i forretningen. Du arbejder selvstændigt, tager ansvar og trives med at skabe overblik og fremdrift i en hverdag, hvor ikke alt er givet på forhånd. Samtidig har du respekt for det eksisterende, men tør udfordre og forbedre, når du kan se et optimeringspotentiale.
En nøgleposition med indflydelse og mulighed for at vokse i takt med forretningen
Hos JD-Contractor får du en bred Finance Manager-rolle tæt på både ledelsen og den operationelle forretning. Du får mulighed for at præge den videre udvikling af økonomifunktionen og være med til at skabe et stærkere grundlag for den økonomiske styring af en kompleks og internationalt orienteret projektforretning.
Du bliver en del af en økonomisk solid, familieejet virksomhed med korte beslutningsveje, stor frihed under ansvar og gode muligheder for selv at påvirke løsninger og prioriteringer. For den rette profil rummer stillingen samtidig et attraktivt udviklings- og successionsperspektiv med mulighed for et bredere økonomisk ansvar over tid.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Simone Svenningsen på tlf. 2616 3704.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.