Stilling

Økonomiansvarlig

Virksomhed
Aeropak A/S
Lokation
Hedensted
Ansøg nu

Aeropak A/S

Aeropak A/S udvikler, blander og påfylder aerosolprodukter til professionelle kunder i Danmark og udlandet. Den privatejede virksomhed blev etableret i 1960 og har produktion og administration i Hedensted. Forretningen bygger på egne recepter og kundespecifikke løsninger inden for blandt andet fødevarer, landbrug og tekniske produkter. Aeropak har 24 medarbejdere og en ambitiøs vækststrategi.

Læs mere på: www.aeropak.dk

Økonomiansvarlig

Ansvar for hele økonomifunktionen og en plads i ledergruppen


Vil du have ansvaret fra det enkelte bilag til den færdige månedsrapport – og bruge din indsigt til at give ledelsen et solidt økonomisk overblik? Hos Aeropak får du en bred og selvstændig rolle tæt på både beslutningerne og den daglige drift.

Du driver økonomifunktionen og skaber overblik
Med reference til den administrerende direktør får du det samlede faglige og operationelle ansvar for økonomifunktionen. Du indgår i ledergruppen og samarbejder tæt med direktøren, bestyrelsen og kollegerne i produktion, indkøb og planlægning.

Du varetager selv de daglige økonomiopgaver og sikrer, at bogføring, afstemninger og rapportering er korrekte og rettidige. Samtidig følger du udviklingen i forretningen og gør ledelsen opmærksom på væsentlige afvigelser og muligheder for forbedring.

Økonomifunktionen består af dig, og du skal trives med selv at løse opgaverne. Du overtager etablerede rapporteringsrutiner og får mulighed for at videreudvikle dem, når du har lært forretningen at kende.

Bred økonomierfaring og lyst til selv at tage fat
Du har en relevant økonomisk eller regnskabsmæssig uddannelse og solid erfaring fra en økonomifunktion i en produktionsvirksomhed. Måske er du i dag regnskabschef, Finance Manager eller Financial Controller med et bredt ansvar. Det afgørende er, at du behersker de løbende regnskabsopgaver og motiveres af at tage ansvar for helheden.

Du er rutineret i ERP og Excel; kendskab til Navision er en fordel. Du kan kommunikere flydende på dansk og håndtere relevante internationale henvendelser på engelsk.

Som person er du grundig, struktureret og selvstændig. Du følger opgaverne til dørs, holder aftaler og siger til, når noget kræver opmærksomhed. 

Samlet ansvar i en velkonsolideret virksomhed
Du får en central rolle i en stabil og velindtjenende nichevirksomhed med international afsætning. Her er korte beslutningsveje, direkte adgang til ledelsen og mulighed for at sætte dit præg på økonomifunktionens processer og rapportering.

Du bliver en del af en mindre arbejdsplads, hvor troværdighed, ambitioner og samarbejde præger hverdagen. Omgangstonen er uformel, der er plads til forskellighed, og man hjælper hinanden på tværs af funktioner. 





Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Simone Svenningsen på tlf. 2616 3704. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.


Søg denne stilling

Log ind

Har du ikke en bruger? Opret dig her