Stilling

Koordinator til reception og kommunikation

Virksomhed
Hansen Toft A/S
Lokation
Hellerup
Ansøg nu

Hansen Toft A/S

Hos Hansen Toft arbejder vi med mennesker – både når vi rekrutterer direktører til danske virksomheder, og når vi skaber en hverdag, hvor vores egne kolleger trives.

Siden vi blev etableret i 2001, har vi løbende udviklet os og i dag opnået en stærk position som en af Danmarks mest anerkendte virksomheder inden for Executive Search. Vi er ca. 45 kolleger fordelt i Aarhus, Kolding og København.

Læs mere på www.hansentoft.dk

Koordinator til reception og kommunikation

Barselsvikariat – Hansen Toft Hellerup

Som koordinator hos Hansen Toft får du en alsidig hverdag i krydsfeltet mellem vores kunder, kandidater og konsulenter. Du kombinerer reception og praktisk kontordrift med koordinering og kommunikation og er med til at sikre, at tingene glider – også når der er mange bolde i luften.

Du bidrager til koordinering og kommunikation
Ca. 60 % af arbejdstiden

Du hjælper med at holde overblik over aftaler og kommunikation i krydsfeltet mellem kunder, kandidater og konsulenter. Opgaverne omfatter blandt andet at:
  • Koordinere møder og samtaler mellem kunder, kandidater og konsulenter.
  • Understøtte kommunikationen i rekrutteringsprocesserne.
  • Kvalitetstjekke og korrekturlæse dokumenter og tekster på dansk og engelsk.
  • Klargøre og publicere stillingsannoncer.
  • Hjælpe det administrative team med løbende opgaver.

Du får hverdagen på kontoret til at hænge sammen
Ca. 40 % af arbejdstiden

Du har ansvar for de praktiske opgaver, der får kontoret til at fungere og skaber gode rammer for kolleger og gæster. Dine opgaver omfatter at:
  • Tage imod kunder, kandidater og øvrige gæster i receptionen.
  • Klargøre mødelokaler til kundemøder og jobsamtaler, herunder sørge for kaffe, forplejning og afrydning.
  • Koordinere personalefrokosten og stå for de praktiske opgaver før og efter frokost.
  • Holde orden i reception, mødelokaler, køkken og fællesområder.
Reception og praktiske opgaver er en fast og væsentlig del af stillingen. Du skal derfor trives med at være fysisk til stede på kontoret og tage hånd om både de planlagte opgaver og de behov, der opstår i løbet af dagen.

Din profil
Vi forventer ikke, at du har prøvet det hele før eller har flere års erhvervserfaring – det vigtigste er, at du har den rette personlighed. Du er formentlig nyuddannet med en relevant uddannelse inden for kommunikation, sprog eller lignende. Relevant erfaring kan være fra studiejob, praktik eller projekter under din uddannelse. Du skriver klart og korrekt på dansk, og lyst til at arbejde med både formidling, koordinering og service.

Du er fortrolig med Word og ChatGPT og har et digitalt mindset, der gør, at du nemt kan sætte dig ind i nye systemer og løsninger.

Du trives med at skabe succes ved at understøtte andre og tager naturligt ejerskab for, at tingene glider. Du møder kolleger, kunder og kandidater med et smil, spreder god energi og tager ansvar. Samtidig er du struktureret, følger dine opgaver til dørs og tager selv initiativ, når du ser noget, der skal løses. Du trives med at skifte mellem at arbejde med materialer til kunder og kandidater, koordinere en samtale og gøre klar til frokost eller et kundemøde.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en kultur, hvor succes og trivsel går hånd i hånd. Vi hjælper hinanden og lægger vægt på både kvalitet, service og et stærkt kollegialt fællesskab. Du får en bred kontaktflade til kolleger, kunder og kandidater samt indblik i arbejdet med Executive Search og rekruttering.
Vi hjælper dig selvfølgelig godt ind i rollen, så du hurtigt føler dig hjemme. Stillingen giver dig en praktisk indgang til arbejdslivet med mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for kommunikation, koordinering og administration.

Praktiske oplysninger
Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer ugentligt indtil medio september 2027.
Du bliver en del af vores kontor i Hellerup, og din arbejdstid vil ligge i tidsrummet 7.30-16.30 afhængigt af mødeaktiviteter og kontorets øvrige daglige drift.

Vi afholder samtaler hurtigst muligt. Jobopslaget tages ned, når stillingen er besat. Vi forventer opstart d. 1. december 2026.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Back Office Manager Mette Juhl Nielsen på tlf. 4412 1787.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen.

Søg denne stilling

Log ind

Har du ikke en bruger? Opret dig her