Stilling

Sales Director

Virksomhed
jpbc A/S
Lokation
Rødkærsbro
Ansøg nu

jpbc A/S

Jysk Plade Bearbejdnings Center A/S (jpbc) er en ejerledet underleverandørvirksomhed med stor erfaring inden for blandt andet laserskæring, stansning, bukning, svejsning og montage. 
En stor moderne maskinpark i Rødkærsbro, som dækker et produktionsareal på 20.000 m2, giver jpbc mulighed for at håndtere næsten alle typer opgaver i forskellige materialetyper, herunder almindeligt stål, højstyrkestål, rustfrit stål, aluminium, kobber og messing.

I dag er der cirka 130 medarbejdere, og siden grundlæggelsen i 1986 har medarbejderne været grundstammen for succesen. Der er i fællesskab opbygget en stor teknisk knowhow, der gør det muligt at fungere som samarbejdspartner for kunderne, og produkter udvikles i fællesskab med kunden, hvor der er fokus på kvalitet og fleksibilitet.

Læs mere om virksomheden her: www.jpbc.dk 

Sales Director

Stå i spidsen for international vækst

Med afsæt i en solid position på det danske marked ønsker jpbc nu at accelerere den internationale vækst med særligt fokus på Norden og Tyskland. Til en nyoprettet stilling søges derfor en Sales Director, der får ansvaret for at sætte retningen for det internationale salg og skabe vækst på det danske marked samt udvikle nye kunderelationer og omsætte virksomhedens tekniske kompetencer til nye forretningsmuligheder. Med reference til den administrerende direktør får du ledelsesansvar for to erfarne eksterne sælgere og bliver en del af virksomhedens ledergruppe. 

Udarbejde og eksekvere en international salgsstrategi

Du får en nøgleopgave i at udarbejde og eksekvere en salgsstrategi med tydelig prioritering af brancher, markeder, kundetyper og aktiviteter. 

Dine øvrige opgaver bliver at:
 
  • Lede eksterne sælgere gennem klare mål, frihed under ansvar og systematisk, proaktiv opfølgning. I den forbindelse sikre den rette organisering, struktur, processer og kompetencer i salgsafdelingen.
  • Drive opsøgende salg og selv være aktiv i kundemøder, behovsafdækning, tilbudsforløb og forhandling.
  • Tiltrække større kunder og langsigtede partnerskaber med fokus på boksløsninger, hvor jpbc leverer flere processer og montage.
  • Bidrage i ledergruppen til virksomhedens vækst og indtjening samt fremlægge salgsstatus i relevante dele af bestyrelsesmøderne.
  • Opbygge et stærkt samarbejde med salgschefen (ansvar for internt salg) og aftale en klar arbejdsdeling, der fungerer i hverdagen.
  • Sikre sammenhæng mellem kundeløfter, kalkulation, kapacitet og levering gennem samarbejde med PTA og produktion.

Teknisk internationalt B2B-salg

Du har formentlig en relevant teknisk-kommerciel uddannelse, eksempelvis som salgs- eller eksportingeniør, alternativt en teknisk eller metalfaglig uddannelse suppleret med kommerciel erfaring.

Du har solid erfaring med teknisk B2B-salg af underleverandørydelser inden for metalindustrien eller beslægtet ordreproducerende industri. Du har opnået flotte salgsresultater og har udviklet internationale kunderelationer. Du har erfaring med at udarbejde og eksekvere salgsstrategier. Du er vant til at håndtere komplekse salgsprocesser, herunder behovsafklaring, tilbudsgivning, kalkulation og kontraktforhandling. 

Dygtig købmand, som trives i en ejerledet virksomhed

Som person er du en dygtig købmand med et naturligt kommercielt drive. Du er vedholdende i dit arbejde med at skabe nye forretningsmuligheder og forstår samtidig, at større industrielle kunderelationer opbygges over tid. Du skaber tillid gennem troværdighed, ordentlighed og teknisk indsigt. Ledelsesmæssigt formår du at skabe fælles retning, samtidig med at du giver erfarne medarbejdere frihed og ansvar. Du trives i en ejerledet virksomhed med korte beslutningsveje, hvor der er kort fra tanke til handling, og hvor resultater skabes gennem samarbejde. 

Reel indflydelse på jpbc’s fremtidige kommercielle udvikling

Virksomheden har oplevet kontinuerlig vækst og vil nu tage næste skridt internationalt, hvor du får mulighed for at præge markeds- og kundestrategien fra start og bliver den centrale person i at realisere ambitionerne. 

Du får mulighed for at blive en del af en virksomhed, som er kendetegnet ved en særlig kultur, hvor ordentlighed, tillid og respekt er grundlæggende værdier. Organisationen er flad, beslutningsvejene korte, og ledelsesfilosofien bygger på frihed under ansvar frem for en udpræget KPI-kultur.



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Consultant Casper Olesen på tlf. 2256 1215. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.



 

Søg denne stilling

Log ind

Har du ikke en bruger? Opret dig her